Global marijuana march i København #19

Global marijuana march i København #19. Summer of Pot. 2017

https://youtube.com/watch?v=48X51eEVmO4%3Fstart%3D2%26feature%3Doembed

06.05.2017: Der var Global Marijuana March (Summer of Pot) i København, lørdag 6 Maj 2017.

Det var for 19 gang. For 19 gang lyttede politikerne stadig ikke til os. Det er åbenbart et meget langt og sejt træk at få fri cannabis.

Temaet i år var hippietiden.

For 50 år siden var det “Summer of Love” (i 1967), eller “Nittensyretreds” som man siger.

Nu var det så “Summer of Pot” i 2017.
Grunden til dette tema er for at vise at man har nydt cannabis siden “Summer of Pot” og frem til i dag, men det er stadigt ulovligt.

Ikke engang efter 50 år opdager myndighederne at der er et behov for cannabis, der ikke lader sig stoppe.

Samtidig med den danske march var der marcher i næsten alle større lande og byer over hele jorden. Kravet om fri cannabis er globalt.

Det var arrangeret af Fri Hash Bevægelsen og Hampepartiet.
De skønne uniformerede kvinder fra IDIOTIET holdt styr på trafikken, og beskyttede cannabisfolket.

Efter en lang række af gråvejrs dage blev det selvfølgelig klart solskin, da Summer of Pot og Global Marijuana Marchen startede. Det gode vejr holdt hele dagen.

Global Marijuana March 06.05.2017
Advokat Poul Hauch Fenger. Foto: Frank Zlatko Wuich

Inden afgang var der opvarmning (cannabisnydelse).

Der efter var der en tale af forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger, der arbejder med cannabis og menneskerettigheder. DJ Simba Kulala sørgede for musikken.

Klaus Trier Tuxen som konferencier sammen med Jazz Malaika der fungerede som konferenciøse.

En kæmpeflok af hippier startede fra fristaden Christiania.

Den verdenskendte DJ Frans Pandal sørgede for musikken.

Politiet skrev på deres Twitterside at der var 7000 mennesker med.

Af kendte personer så man finansgeniet Klaus Riskjær Peder-
sen.

Af ukendte og halvkendte var der 6999 andre cannabisnydende hippier.

Summer of pot 06.05.2017. Efter Knippelsbro
Foto: Frank Zlatko Wuich

BT skrev: “Det flyder med cannabis i Københavns gader”.

De skrev at der var en duft af cannabis i indre by, og “flere af deltagerne kunne ses med en joint i hånden”. (www.bt.dk/…/se-billederne-det-flyder-med-cannabis-i-…).

Her er Klaus Trier Tuxens beretning fra marchen:

Politiet oplyste at 5 til 7000 mennesker gik i demonstration (www.facebook.com/photo.php?fbid=10211980334201755&set).

I spidsen for hele optoget cyklede en topløs kvinde. Det var virkelig fedt, fordi det signalerede hippietiden, hvor det er at være uden tøj var en ganske naturlig ting, man gik som naturen havde skabt en.

Allerede på Christianshavns Torv fik vi snerten af nittensyretreds, da jeg fortalte om slumstormerkollektivet Sofiegården, som blev startet af hippier i 1967, men ryddet af politiet i 1969.

Ved “den obligatoriske rygepause” på Knippelsbro sang sangerinden Skyggesiden et nummer eller to.

Så gik vi videre til Usundhedsministeriet i Holbergsgade.

Her talte Rikke Jakobsen fra Medicinsk Cannabis Forening Danmark, og den kendte x-cannabisoliesælger Claus “Moffe” Nielsen.

Derefter gik vi over Nyhavn til Tanzanias konsulat i Gothers-
gade. Det gjorde vi fordi landets præsident John Magufuli sætter nyderne af “Bangi” (Det lokale navn for Pot) i fængsel.

Så gik vi til Canadas Ambassade. Det gjorde vi fordi at landet får totalt fri cannabis i 2018.

Så sendte vi en hilsen til den canadiske frøsælger Marc Emery, som blev fængslet fordi han havde lavet 18 butikker inden det blev lovligt.

Når man spiser mange hashkager og godt med THC olie, får man til sidst visse magiske evner. Det fortalte undertegnede da vi nærmede os “Det store stygge Storkespringvand”.

Her tryllede jeg alle folk direkte tilbage til nittensyretreds, hvor der var “Summer of Love”.

Frants leverede noget skøn psykedelisk musik.

Vi kom til Kulturministeriet hvor en gruppe kunstnere røg cannabis på Kulturminister Helvegs trappe 6 Juli 1970.

Det fortalte skuespillerinde Britta Lillesøe fra Christianias Kulturforening lidt om.

Undertegnede stod bag ved med et maleri, lavet lige efter det kendte pressefoto fra begivenheden, hvor man ser de skæve kunstnere på trappen.

Så kom filminstruktøren Frants Ernst (kendt fra filmen “Angående Lone”).

Han var med på trappen dengang i 1970. Grunden til de røg cannabis på trappen var, at Teateret Station 10 i Farvergade blev lukket, fordi ordensmagten havde set at der blevet røget chillumer.

Så gik kunstnere ind og røg på Kulturministerens trappe, men sjovt nok lukkede man ikke Kulturministeriet.

Så bølgede vi videre, lyttende til psykedelisk musik fra hippie-tiden, og vi råbte kampråb om fri cannabis.

Vi passerede Projekt Hus, et hippiested fra 1971. Det fungerer endnu som spillested, restaurant, biograf og diverse.

Så kom vi til Farvergade hvor teateret lå. Her kom Britta Lillesøe igen og fortalte lidt om teateret.

Hun nævnte også at i dag har lægen Tina Horsted en klink næsten lige ved siden af teateret.

Da vi forlod Farvergade lagde vi nittensyretreds bag os, og var tilbage i nutiden.

Den gang sagde man “Peace and love”, men i dag sir man “Pis og lort”, fordi cannabis ikke er blevet frit for længst.

Vi kom til Domhuset, og Jazz Malaika sang Natasjas nummer “Giv mig Danmark tilbage”.

Der var en masse politi, hvilket undrede os for vi er (og har altid været) en ikke voldelig demonstration.

Politiet fortalte os at det var fordi Foreningen For Frihed havde demonstreret, og Antifa havde moddemo, så der var spændinger i luften.

Det var lidt mærkeligt, for hos os var der cannabisrøg og positive hippievibrationer i luften.

På Rådhuspladsen talte advokat Kåre Traberg Smidt, en x-Venstreviking, som nu er opstillet for Alternativet i København.

Musikken blev først leveret af Scott Maddox og senere kom der to DJs fra Nørrebronx Zoo, og de vendte noget vinyl.

På hjemturen fungerede Rebel som DJ, og Jazz sang på fulde pedaler, og råbte “Fri cannabis” mange gange.

Der var cannabis i luften til langt ud på natten.

Der var flere forskellige Afterpartys i fristaden Christiania. Først var der et på Månefiskeren. Her spillede Stig Møller, Peter Ingemann, Grev Lyhne, Scott Maddox Band, Hafizi Crew og flere andre.

Skriv en kommentar

Scroll to Top